En kort introduktion til lydantropologi – som svar på nogle spørgsmål, jeg blev stillet i et kort interview til DR, i anledning af lydinstallationen “Soundwaves” i Aa Kirke på Bornholm.

Interviewet kan høres i den tredje time af radioprogrammet – i denne lydfil fra 21. september 2023, lige efter Westlife, med tidskoden 02:36.42:

https://www.dr.dk/lyd/p4bornholm/p4-morgen-bornholm/p4-morgen-bornholm-2023/p4-morgen-14902320384

Du kan finde den fulde tekst af interviewet nedenfor:

DR: Hvordan sanser vi lyd?

HS: Lyd er først og fremmest en fysisk begivenhed – før jeg hører en lyd gennem mine ører og i min hjerne, oplever jeg den i min krop. Derefter reagerer vi meget direkte. Vi gynger, min arm vibrerer, jeg mærker reaktioner i min mave, i min nakke eller på mine fodsåler. At opleve lyd er derfor altid noget, der sker uafbrudt. Først når vi er kolde og døde, finder den fysiske lydoplevelse ikke længere sted.

DR: Hvad kan lyd og rum gøre ved os?

HS: Det rum, jeg befinder mig i, er faktisk den allerførste forstærker til alle slags lyde. Lyd uden rum er derfor svært at forestille sig. Et rum skaber lyden, så at sige. Det bliver meget tydeligt, når musikere eller sangere rent faktisk skal lytte og synge sig ind i et koncertrum.

Men også når vi befinder os nye steder, sammen med venner, på et hotelværelse eller en ny arbejdsplads, har vi nogle gange brug for meget tid til at vænne os til disse nye, mange små lyde:

Hvilken vejtrafik hører jeg? Hvor høj er varmen eller klimaanlægget? Hvilke lyde hører jeg fra naboerne?

DR: Påvirker forskellige lyd og rum vores sindstilstand? Hvilken betydning har forskellige rum for musik og lyd, og hvilken betydning har forskellig(e) lyd(e) for forskellige rum?

HS: Effekten af et lydrum er ikke kun begrænset til hørelsen! For det er ikke kun lydene som sådan, der har en effekt på os. ALLE lyde er ALTID tæt sammensmeltet med dufte og berøringer, smage og bevægelser.

I en skov hører jeg for eksempel også de andre luftsammensætninger, så at sige; i et supermarked mærker jeg også de andres indkøbsstress; i en bil hører jeg motor og benzin, fart og tekniske apparater.

Hvert øjeblik, hvor jeg hører, er forbundet med utallige andre sanseindtryk.

Og når jeg hører en yndlingssang igen, hører jeg ikke kun disse toner og harmonier: jeg hører frem for alt de situationer, hvor jeg hørte den før: en koncertsal, et dansegulv, forelskelse, sorg, håb, som jeg oplevede personligt i et bestemt øjeblik.

Lydhukommelse er situationshukommelse.

DR: Hvordan kan den almene lytter derude bruge lyd og sine sanser i hverdagen på en god måde?

HS: Hvis jeg forlader et ret bemærkelsesværdigt designet rum, som en kirke, bærer jeg stadig denne opmærksomhed på rum og lyd med mig. Når jeg så vender tilbage til nogle hverdagsrum, som et supermarked, min bil eller min lejlighed, lytter jeg stadig til alt, hvad der sker der, med en lignende, detaljeret opmærksomhed.

Så opdager jeg måske nye eller ofte ignorerede lyde eller begivenheder – som måske har været til stede hele tiden. Grunden til dette er følgende:

Lydene bliver i vores kroppe. Selv timer og dage, selv år efter, at jeg har hørt noget, kan jeg pludselig huske det: og i det øjeblik bliver jeg transporteret tilbage til det øjeblik.

Alle mine oplevelser, også stemninger og smerter og ønsker vender tilbage.

Som krop optager jeg lyde hele tiden.